Fire trin
Kender du ikke Shelly endnu, så begynd med det gratis introduktionswebinar. Bronze er grundkurset, og det tager du online, når det passer dig. Sølv og Guld er fysiske kursusdage med instruktør, hvor du programmerer på rigtigt udstyr.
Rækkefølgen betyder noget: webinaret giver overblikket, Bronze fundamentet, Sølv lærer dig at programmere, og Guld går under motorhjelmen.
Introduktionswebinar
Online via Zoom, 45 minutter, gratis og på dansk. Du skal hverken forberede dig eller installere noget på forhånd.
Webinaret er en introduktion til Shelly fra bunden, set fra en professionel installatørs stol: hvordan enhederne fungerer, et overblik over produktsortimentet, hvordan løsningerne passer til de opgaver, du møder i en helt almindelig uge, og hvilke værktøjer og hvilken support du får som partner.
For elektrikere, der ikke kender Shelly endnu. Det er også det rigtige sted at begynde, før du går i gang med Bronze: webinaret viser dig formen, og Bronze fylder den ud.
Vi holder webinaret den første tirsdag i hver måned, kl. 19.00-19.45. Tilmeldingen gælder én afholdelse ad gangen, så du vælger selv datoen i formularen.
Se datoer og tilmeld dig på Zoom
Har du spørgsmål om webinaret, inden du tilmelder dig, så skriv til nordics@shelly.com.
Bronze — Grundkursus
Online selvstudium i installatørportalen. I eget tempo, og gratis.
Kurset dækker det grundlæggende i Shelly: hvordan systemet adskiller sig fra andre løsninger, et overblik over produktsortimentet, løsningseksempler, opsætning, gruppering, programmering og automatisering. Det slutter med en introduktion til webhooks, scripting og de mest brugte tredjepartsintegrationer.
Kurset giver dig Bronze-status som Shelly-installatør.
Sølv — Basis programmeringskursus
Fysisk kursusdag med instruktør. 80 % praktisk programmering på demoudstyr.
For dig, der har taget Bronze og vil have hands-on erfaring. Efter kurset kan du selv installere og programmere både simple og semi-avancerede installationer.
Du kommer igennem:
- Ugeskemaer og astrostyring
- Scener
- Actions og lokale webhooks
- Varmestyring
- Alarmzoner
- Energiovervågning, herunder hvordan du udnytter overskudsproduktionen fra solceller
Alle deltagere får kursusbevis og kan opnå Sølv-status.
Guld — Udvidet programmeringskursus
Fysisk kursusdag med instruktør.
For dig, der kender Shelly og vil helt ind under motorhjelmen.
Du kommer igennem:
- Avancerede scener og automatiseringer
- Webinterfacet til avanceret brug
- API og RPC
- KVS (Key Value Storage)
- Scripting med hjælp fra AI
- Virtuelle enheder
Datoer og spørgsmål
Webinaret tilmelder du dig via linket ovenfor, hvor du også vælger dato. Datoerne for Sølv og Guld står hos Lemvigh-Müller, hvor du også tilmelder dig. Bronze kan du gå i gang med, når du vil.
Har du spørgsmål til indholdet eller til certificeringen, så skriv til nordics@shelly.com.