Simpel parring via Bluetooth

Parring af Shelly relæ/dimmer med Shelly BLU Wall Switch

Introduktion

Denne vejledning dækker trin-for-trin simpel parring af et Shelly relæ eller dimmer med en Shelly BLU Wall Switch 4, BLU RC Button 4 og BLU Button Tough 1, så du kan styre dine Shelly-enheder trådløst via Bluetooth. Metoden sikrer at dine enheder virker, selv helt uden internet og WiFi. Desuden giver funktionaliteten mulighed for glidende trådløs lysdæmpning. Bemærk at batteritryk og relæ/lysdæmper skal installeres indenfor Bluetooth rækkevidde.

Parringen foregår hurtigt gennem tre korte trin:

  1. Aktivér parringstilstand på relæet/lysdæmperen.
  2. Aktivér parringstilstand på batteritrykket.
  3. Vælg tænd/sluk knap.

Når parringen er gennemført vil batteritrykket have følgende funktionalitet:

  • Tænd/skru op for knap 1
  • Sluk/skru ned for knap 2

Krav til firmware

Shelly relæ/dimmer:

  • 1.7.0 eller nyere

Firmware på Bluetooth batteritryk:

  • 10.0.22 / 10.2.20 (giver on/off-funktion)
  • 10.0.23 (kræves for dæmpning)

Parringsprocedure

Trin 1: Aktivér parringstilstand (learning mode) på relæet/dimmeren

Metode 1: manuel aktivering via fjedertryk

Denne metoder kræver, at du har et 230V fjedertryk forbundet til din lysdæmper/relæ.

Fremgangsmåde:

  1. Tryk 4 gange hurtigt på din afbryder, som er forbundet til afbryder-indgangen.

  2. Relæet/lysdæmperen vil blinke for at bekræfte, at parringstilstand er aktiveret.

Metode 2: aktivering via webinterface

I denne metode skal du tilgå webinterface på din Shelly-enhed fra en browser fra din PC, tablet eller telefon.

  1. Søg efter trådløse WiFI og log på det trådløse netværk, som dit relæ eller dimmer laver. Hvis din enhed allerede er tilsluttet et WiFi, kan du gå til trin 2.

  2. Tilgå enhedens IP-adresse:
    – Hvis enheden er tilsluttet et wifi, kan du finde IP-adressen i din Shelly app under enhedens netværksindstillinger.

    – Hvis du er på enhedens eget access point, skal du gå til 192.168.33.1 i en browser.

  3. Herfra trykker du på din udgang.

  4. Tryk derefter på “Start learning”.

  5. Relæet/lysdæmperen vil blinke for at bekræfte, at parringstilstand er aktiveret.

Trin 2: aktiver parringstilstand på batteritrykket

Fremgangsmåde:

  1. Hold to knapper inde i 10 sekunder og slip derefter knapperne (lige meget hvilke). Relæet/lysdæmperen bekræfter med 2 x blink. Bemærk, der kan gå op til 5 sekunder før blinket kommer.

  2. Tryk på den knap der skal tænde for dit lys. Relæet/lysdæmperen bekræfter med 4 x blink.

  3. Parring er gennemført.

Trin 3: valg af tænd/sluk knap

Batteritrykket bruger to knapper til styring af et relæ eller en lysdæmper. Når du har valgt tænd/knap, vil den modsatte knap automatisk blive sluk-knappen. Se billeder for nærmere forklaring.

Forklaring af tænd/sluk knapper

Batteritrykket bruger to knapper til styring af et relæ eller en lysdæmper. Når du har valgt tænd/knap, vil den modsatte knap automatisk blive sluk-knappen. Se billeder for nærmere forklaring.

På nuværende tidspunkt er det desværre kun muligt at lave 2-tryks betjening. Det er ikke muligt at styre tænd/sluk/skru op og skru ned fra samme tryk ved den simple funktion. Hvis dette ønskes, skal du bruge vores script til trådløs lysdæmpning.

Link til script:

https://shelly.guide/shelly-blu-wall-switch-4-stepless-dimming/ 

Information om LAB3D batteitryk:

Desværre er printet i LAB3D’s batteritryk vendt på en måde, så tænd/sluk logikken er omvendt på både svagstrømsvarianten og kroneafbrydervarianten. Vi leder efter en løsning og opdaterer vejledningen, så snart den er klar.