IHC til Shelly konvertering – Metode 1. Kiprelæ
- Home
- Application guide
- IHC til Shelly konvertering – Metode 1. Kiprelæ
IHC til Shelly konvertering - Metode 1: kiprelæ
Den mest stabile
Fremgangsmåde
Fortrådet drift med mulighed for udvidet automation
I denne løsning samles flere input-ledere og forbindes til det input, der aktiverer output.
Resultatet er en installation, der altid fungerer via klassisk fortrådning – uafhængigt af Wi-Fi eller internetforbindelse.
Når Wi-Fi eller internet er tilgængeligt, åbnes der for avanceret automatisering, hvor lyset kan styres intelligent og i samspil med andre enheder.
Eksempler på funktioner ved tilgængelig netværksforbindelse:
- Tænd/sluk ved handling fra en anden enhed
- Tidsbaseret styring
- Automatisk styring ved solopgang/solnedgang
- Aktivering ved bevægelse, dør-/vindueåbning m.v. (ved brug af Shelly-sensorer)
- Avanceret trykprogrammering, f.eks. dobbelttryk, trippeltryk og langt tryk, som kan styre andre relæer
Fordele
- Basale on/of funktioner vil altid virke.
- Ikke afhængig af WiFi, Cloud eller gateway
- Kræver ingen programmering for alm. tænd/sluk
Ulemper
- Ændringer for input/output skal ske fortrådet i tavlen
- Er lidt mindre fleksibel end metode 2.
- Man får ikke effektmåling med Shelly Pro 1, Pro 2 og Pro 3.
- Hvis der er IHC tavler på flere lokationer i installationen, kan man blive nød til at have trådløse programmeringer.
Eksempel på fortrådning før og efter (ikke alt forsyning er vist på diagrammet)
Enheder der kan bruges (forsynes med 24Vdc)
Shelly Pro 1, Pro 2 og Pro 3 – Relæmoduler med potentialfri kontakter
Disse DIN-skinnebaserede relæer har henholdsvis 1, 2 og 3 indgange og tilsvarende relæudgange.
Alle tre modeller er udstyret med potentialfrie kontaktsæt og kan forsynes med enten 24V DC eller 230V AC på indgangssiden. Dette gør dem velegnede til styring via eksisterende 24V DC svagstrømstryk.
230V-udgangen tilsluttes via det potentialfrie kontaktsæt, hvilket giver fleksibilitet i installationen.
Bemærk: Selvom specifikationerne endnu ikke er opdateret, er enhederne testet og godkendt til forsyning med 24V DC.
Afstandskrav:
Ved belastning over 5A på en udgang skal der være minimum 10 mm luft omkring enheden for at sikre korrekt varmeafledning.
Information om effektmåling med PM-relæer
Hvis man ønsker effektmåling, kan man anvende Shelly PM-relæer, forudsat at de forsynes og styres med 230V.
Ved brug af svagstrømstryk kræves dog et overdragsrelæ eller interface-relæ mellem trykket og relæets indgang.
Se tilhørende diagram ovenfor eller nederst på siden for korrekt tilslutning.
Hvad så med lysdæmpning?
Shelly Pro Dimmer 1PM og 2PM – Styring med svagstrømstryk
Disse dæmpere er 230V-enheder og kan ikke forsynes eller styres direkte med 24V DC.
Ønskes styring via svagstrømstryk, skal der anvendes et overdragsrelæ (interface-relæ), eller alternativt opsættes trådløs styring via scenarier.
Se tilslutningsdiagrammet ovenfor eller nederst på siden for korrekt opsætning.
Anbefalinger ved valg af interface-relæ:
Det kan være udfordrende at finde et relæ, der passer i en standard LK UG-tavle.
Vi anbefaler følgende model, som kan købes hos elsag.dk:
Interface-/hjælperelæ 24V, 1 omskifter (elsag.dk)
Til RESI9-tavler har vi fået oplyst, at “Finder interface-relæ 1CO 6A 24V DC” passer, da standardmodeller ofte er for dybe til UG-tavler.
Note:
Det er på nuværende tidspunkt uklart, om der vil komme en version af dæmperen, der kan styres direkte med 24V DC.






